Under 2. Verdenskrig blev næsten 6.100 danskere sendt i koncentrationslejre eller tugthuse i Tyskland. Deportationerne begyndte i oktober 1943, efter den danske regering havde trukket sig den 29. august 1943.

De første med afgang mod rædslerne var jøder og kommunister. Derefter fulgte modstandsfolk, kriminelle, handicappede og politifolk.

Med de mange deportationer begyndte et langt og komplekst arbejde for at få de mange danskere hjem igen. Allerede i januar 1944 lykkedes det at få 20 ”fejlplacerede jøder” løsladt og hentet hjem. Disse var halvjøder og levede ikke op til de kriterier for deportation, som tyskerne havde anlagt i Danmark.

Det var begyndelsen på en enorm redningsaktion, hvis lige ikke var eller er set siden i Danmark.

Bernadotte-aktionen

Kort fortalt gik redningsaktionen ud på, at skandinaviske fanger skulle frigives og transporteres til det neutrale Sverige. Flere højtstående danske embedsmænd havde i al hemmelighed arbejdet i månedsvis på at få tilladelse af den tyske SS-leder Heinrich Himmler. Han havde i begyndelsen af 1945 indset, at Tyskland ville tabe krigen. For at redde sit eget skind og opnå goodwill ved de allierede magter, gik han med til, at tusindvis af fanger skulle frigives.

Først var han modvillig, men næstformanden for det svenske Røde Kors foreslog, at fangerne kunne blive interneret i en lejr under Røde Kors. Det gik Heinrich Himmler med til.

Næstformanden for svenske Røde Kors var grev Folke Bernadotte, og han blev symbolet på den aktion, som betød, at tusindvis af danskere, svenskere og nordmænd kom hjem.

Aviser blev instrueret i ikke at skrive noget om aktionen, da den skulle foregå udenom de centrale tyske aktører i krigen. Hvis Adolf Hitler opdagede planen, ville den være umulig at gennemføre. På det tidspunkt kæmpede den tyske leder desperat for at vinde en krig, der allerede var tabt.

I marts måned 1945 begyndte store konvojer af busser og andre køretøjer at køre mod lejre i Tyskland, hvor de samlede afkræftede og udsultede fanger op. Svenske busser samlede fangerne i koncentrationslejren Neuengamme 15 km sydøst for Hamborg. Danske busser hentede fangerne og fragtede dem til den danske grænse, hvor mange skulle videre til Sverige.

Busserne blev kendt som ’de hvide busser’.

Aktionen trak ud

Det gik dog alt for langsomt med at få de mange fanger transporteret hjem. Svenskerne havde i lang tid siddet på planlægningen, men begyndte at løbe tør for mandskab og materiel. Så i slutningen af marts stillede Danmark med en armada af køretøjer. Der var DSB-busser, motorcykler, rutebiler, ambulancer, personbiler og lastbiler. Både offentlige og private. På grænsen mellem Danmark og Tyskland blev de malet hvide og fik yderligere malet røde kors på siderne og taget. Der havde været luftangreb mod andre busser med fanger, så man forsøgte så godt som muligt at vise, at køretøjerne ikke var militære. Det var altså livsfarligt at sætte sig bag rattet på køretøjerne.

Hovedparten af køretøjerne skulle hente fanger i Neuengamme. En af disse fanger var Erik Tanne, der som 19-årig var med i modstandsbevægelsen. Han var blevet fængslet af det tyske politi Gestapo og sendt til Neuengamme, hvor tvangsarbejde og frygten for at blive henrettet var dagligdag.

Men den 19. april 1945 var anderledes.

Tynde fanger

- Pludselig blev der råbt: ”Die dänen raus!”, fortæller han til TV 2.

Tre hvide busser med røde kors holdt foran barakkerne. De skulle køre fangerne hjem.

- For os var det som at komme ind i en guldkaret. Det var fuldstændig ufatteligt dejligt, siger Erik Tanne.

Han var stærkt afkræftet, da han ankom til den danske grænse. Han husker, at det første, de fik, var et dejligt varmt bad.

Erik Tanne blev efterfølgende major ved Flyvevåbnet og er i dag 95 år gammel.

Ved grænsen var det frivillige fra det daværende civilberedskab, som hjalp med at tage imod de svageste fanger. Her hjalp de mange af fangerne fra bus til tog.

Svend Hansen fra Fredericia havde meldt sig som frivillig.

- Vi hentede de her mennesker, som kun vejede 30-35 kg. Vi stak dem gennem vinduerne. Vi kunne næsten ikke mærke, at der var nogen på bårerne, siger han til TV 2 og fortsætter:

- Det var forfærdeligt.

Svend Hansen blev efter krigen landmand og er i dag 98 år gammel.

Et sted mellem 20.000 og 25.000 skandinaviske fanger blev hentet hjem. Næsten 5.000 af dem på bare ét døgn mellem den 19. og 20. april 1945.

Heinrich Himmlers flirteri med de allierede magter kom Hitler for øre den 28. april 1945. Han blev omgående frataget alle sine ordener og beordret henrettet. Det lykkedes ham at flygte, men han blev arresteret og overgivet til britiske tropper den 20. maj 1945. Tre dage senere begik han selvmord ved at bide i en kapsel med cyanid. Han blev 44 år.

Folke Bernadotte blev myrdet den 17. april 1948. Han blev 53 år gammel.

Den sidste hvide bus står på museet i Frøslevlejren i Padborg.