Gymnasieelever savner klare regler for brug af kunstig intelligens i skolen

Eleverne på Aabenraa Statsskole bruger dagligt kunstig intelligens i skolen. Foto: Ole Møller, TV SYD
Udgivet

Kunstig intelligens er blevet et helt almindeligt værktøj i skolerne. Men både elever og lærere står i en svær situation på grænsen mellem hjælp og snyd.

Teresa Wiest og Ziska Dahl Stilling er begge flittige brugere af kunstig intelligens, når de skal skrive opgaver i samfundsfag eller dansk på Aabenraa Statsskole.

Men de ved godt, at der er en grænse for, hvor meget det må bruges, og at man ikke skal stole på alt, hvad en AI chatbot skriver.

- Man skal selvfølgelig altid være kritisk. Det er ikke altid, at der er de rigtige kilder som kommer frem, når man søger, siger Ziska Dahl Stilling fra 3g.

Eleverne skriver på en uendelig historie, som fortsætter til næste workshop. Foto: Ole Møller, TV SYD

Forskere på besøg

Derfor lyttede de også godt efter, da en gruppe forskere besøgte Aabenraa Statsskole for at blive klogere på, hvordan de nye hjælpemidler kan bruges, uden at det er snyd.

- Jeg synes, det er rigtig godt, hvis der kommer nogle klare retningslinjer, siger Teresa With, der også går i 3g på Aabenraa Statsskole.

Forskerne kommer fra Videnskabernes Selskab og holder i løbet af 2024 flere workshops rundt i landet for at samle mere viden ind.

- Underviserne står i en enorm svær situation, som er vanskelig at navigere i. Eksamensformerne skal gentænkes, for at elever ikke bliver fristet til at lade AI lave opgaverne for dem, siger Magnus Høholt Kaspersen, som forsker ved Det Nationale Videnscenter for Digital Teknologiforståelse ved Aarhus Universitet.

- I princippet fumler og famler vi alle sammen i gymnasieskolen, og det gør jeg også, supplerer samfundsfagslærer Ulrich Predelli, fra Aabenraa Statsskole.

Ulrich Predelli håber, at politikerne hjælper med klare retningslinjer. Foto: Ole Møller, TV SYD

Kun anbefalinger

I april kom der en række anbefalinger fra Børne- og Undervisningsministeriet om brug af hjælpemidler som ChatGPT i gymnasierne. Men der er altså kun nogle anbefalinger og ikke de klare retningslinjer som både elever og lærere savner på Aabenraa Statsskole.

- I virkeligheden skal vi have politikerne til at gentænke læreplanerne. Vi skal overveje, hvad betyder AI for dannelsen og hvad skal de egentlig lære, siger samfundsfagslærer Ulrich Predelli.

- Lærerne de får en række opgaver ind, som ser ud, som de altid har set ud. Men det er blevet ugennemskueligt, hvem der har lavet det, fordi de har ChatGPT, som er på niveau med det, som mange elever selv skriver, siger forsker Magnus Høholt Kaspersen.

Vigtig opgave venter

For Teresa Wiest og Ziska Dahl Stilling venter der snart den sidste store skriftlige opgave i deres gymnasietid. SRP-opgaven.

Her kan kunstig intelligens hjælpe dem, når de søger inspiration til deres opgave, og selvom der er en grænse, så ved de bare ikke præcis, hvor den er.

- Derfor er det godt, at det nu bliver undersøgt, hvordan kunstig intelligens kan hjælpe os, og hvordan vi kan bruge det på en ordentlig måde, uden at det bliver betragtet som snyd.

- Vi vil gerne have lov til at bruge de hjælpemidler, uden at vi bare får at vide, det er forkert, siger Ziska Dahl Stilling fra 3g.

Liberale byrådsmedlemmer går til Venstre

Martin Boye (billedet) er vil sammen med sin kollega Peter Svane fra Liberal Borgerliste i Vejen fremover indgå i Venstres byrådsgruppe. Foto: Privatfoto
Udgivet

Vælgerforeningen Vejen Venstre har gennem længere tid bejlet til de to byrådsmedlemmer Martin Boye og Peter Svane fra Liberal Borgerliste. Nu er der formelt sket en sammenlægning af de to partier i kommunen.

Venstre i Vejen er blevet to byrådsmedlemmer rigere, så partiet nu har i alt 11 mandater i byrådet.

Det sker fordi, de to liberale byrådsmedlemmer, Martin Boye og Peter Svane, har valgt at indgå i et formelt samarbejde, så man i fællesskab kan nå ud til en større vælgerskare.

Det oplyser Vælgerforeningen Vejen Venstre i en pressemeddelelse, hvor det også fremgår, at de to nye medlemmer i første omgang havde andre planer.

- Vores plan har egentlig længe været at vende tilbage til Liberal Alliance; men da LA for nylig afslog vores tilbud om to mandater i Vejen Byråd, var det derfor oplagt at tage imod tilbuddet fra Venstre, der jo både historisk og i dag rummer holdninger fra både LA, Danmarksdemokraterne og Moderaterne, udtaler Martin Boye.

Det var, for os, en unik mulighed for at videreføre vores politik, men nu på en større og mere synlig platform

Peter Svane, medlem af Vejen Byråd

Peter Svane håber, at sammensmeltningen med Venstre vil bidrage til at skabe mere synlighed om de liberale synspunkter.

- Det var, for os, en unik mulighed for at videreføre vores politik, men nu på en større og mere synlig platform. Det er et kardinalpunkt for os at vi har et fælles værdigrundlag, lyder det fra politikeren, der til daglig gør tjeneste i Forsvaret med rang af Major.

Ny borgmesterkandidat

Hos Venstre i Vejen kan man ikke kun tilføje to ekstra mandater til byrådsgruppen. For med tilgangen af Martin Boye kan partiet også føje en ny borgmesterkandidat til listen over mulige emner.

Det oplyser formand for Vælgerforeningen Vejen Venstre, Leif Thomsen:

- Udover at samle de to partier, har jeg også ønsket at få Martin Boye til at stille op som borgmesterkandidat for Venstre til det kommende byrådsvalg i november 2025 – Det har Martin takket ja til, og han vil derfor indgå på linje med øvrige kandidater i den kommende udvælgelse, der kulminerer ved opstillingsmødet den 11. november. Her vil Venstres medlemmer kåre deres favorit og borgmesterkandidat til KV25, siger formanden.

Afrevne nummerplader efter uvejr bliver lokaliseret på Facebook

Foto: Claus Bendiks Hansen
Udgivet

En del bilister, der var ude at køre i vandmasserne fredag, har mistet den forreste nummerplade. Nu er der opstået en form for byttebørs på Facebook for at matche ejere med det rigtige nummer.

Claus Bendiks Hansen fra Bramming er en glad mand.

Det sidste lille døgns tid har hans bil manglet den forreste nummerplade, som fredag blev revet af af de voldsomme vandmasser, da han skulle køre hjem fra Esbjerg.

- Hele rammen er revet af. Jeg har selv kørt rundt i Esbjerg for at finde den her til formiddag, men uden held, fortæller Claus Bendiks Hansen.

Lørdag middag lavede han derfor et opslag på Facebook med et billede af afrevne nummerplader, som var blevet samlet sammen i Andrup/Skads-krydset, hvor han også var forbi for at lede.

Heri efterlyste han også sin egen nummerplade, og kort efter var han heldig.

- Den blev fundet af en dame ude i Tarp, og det koster åbenbart 600 kroner, hvis man skal anskaffe en ny. Så der er en heldig dame, der kan se frem til at få en buket blomster senere, lyder det fra Claus Bendiks Hansen, der via sit Facebook-opslag også har hjulpet andre bilister til at finde deres bortkomne nummerplade.

- Jeg er bare glad for, at vi kan hjælpe hinanden, siger han.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com