Glæde blandt kanon-elskere – får alligevel lov til skud på Kalvø
Først fik de nej – men nu har Naturstyrelsen ombestemt sig:
Kanonlauget Aurora, som plejer at skyde kanonsalutter af på Kalvø, når der holdes værftsdag i august hvert år, har alligevel fået tilladelse til at skyde kanonen af.
I en mail skriver Naturstyrelsen, at sagen er blevet revurderet, og at der nu er givet tilladelse til ”salutering som beskrevet i ansøgningen ud fra en konkret vurdering af arrangementets omfang og varighed.”
Styrelsen havde ellers først givet afslag af hensyn til dyr og mennesker. Det fik borgere på Kalvø til at henvende sig til folketingsmedlem, Erling Bonnesen (V), som tog sagen op med miljøministeren.