Frivillige brandværn - en tysk tradition i Sønderjylland
Traditionen med frivillige brandværn i Sønderjylland stammer fra tiden under tysk herredømme efter 1864.
Forskellen mellem en brandmand i Sønderjylland og så i resten af landet er kun lønnen. Og så selvfølgelig titlen og traditionen.
I Sønderjylland er man frivillig brandmand, i resten af landet deltidsansat brandmand. De har samme uddannelse og løser de samme opgaver. Begge udgør førsteindsatsen i størsteparten af landets kommunale beredskaber. Men sønderjyderne melder sig til frivillige brandværn, som er en tysk tradition.
Da Danmark tabte krigen i 1864, og Sønderjylland blev tysk, opstod de frivillige brandværn over alt i landsdelen.
Forskellen på brandmænd
- Frivillig i brandværn:
- Deltidsbrandmand:
- Fultidsbrandmand:
(Kilde: Danske Beredskaber)
Det første frivillige brandværn blev oprettet i Tønder i 1869 efter en voldsom brand i byen. Siden hen spredtes ideen om ulønnet brandslukning i hele Nordslesvig (Sønderjylland, red.), hvor lokale frivillige brandværn stod for brandslukningen.
De frivillige brandværn har også fungeret som frirum, hvor dansk- og tysksindede kunne mødes og løse opgaver til gavn for alle.
De frivillige brandmænds primære forening er Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund (SFB).
De sønderjyske brandfolk arbejder ud fra ca. 50 brandstationer i Sønderjylland og udgør her reelt det operative brandvæsen. Der er omkring 1.200 frivillige brandmænd i Sønderjylland, som arbejder side om side med de fuldtidsprofessionelle brandmænd i kommunerne.
Mange af brandværnene har bevaret tilknytningen til Tyskland på den måde, at de enkelte brandværn har venskabsbrandværn syd for grænsen.
Ved beredskabsreformen i 2014 blev 87 brandvæsener i Danmark pålagt inden januar 2016 at skulle sammenlægges i færre og større enheder.
I dag findes der 24 kommunale og tværkommunale redningsberedskaber. I Syd- og Sønderjylland er det:
Sønderborg Brand og Redning
Brand og Redning Sønderjylland
Sydvestjysk Brandvæsen
Trekantområdets Brandvæsen (TrekantBrand)
Sydøstjyllands Brandvæsen
Her er en oversigt over alle de frivillige brandværn i Sønderjylland pr. marts 2018: