Flugtbilist blev ikke fængslet

Udgivet / Opdateret
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Dommer i Sønderborg afviser politiets ønske om at varetægtsfængsle flugtbilist, der dræbte fodgænger.

En dommer i Sønderborg har onsdag afvist at sende en flugtbilist, der dræbte en fodgænger i Aabenraa, bag tremmer.

Der er ikke grundlag for varetægtsfængsling, har dommeren ifølge jv.dk slået fast.

Den 25-årige mand sigtes af politiet for at være påvirket af enten narkotika eller medicin, da han tirsdag aften påkørte en 55-årig fodgænger på Tøndervej i Aabenraa.

Bilisten stak af, men politiet fik anholdt ham ved grænsen ved Padborg.

Politiet valgte at sigte bilisten for at køre i påvirket tilstand, fordi han tidligere er blevet afsløret.

Derfor er der udtaget en blodprøve, som der senere foreligger resultatet af, har vicepolitiinspektør Knud Reinholdt oplyst.

En anklager har onsdag eftermiddag i grundlovsforhøret bedt om fængsling, men dommeren mener ifølge jv.dk, at der ikke er risiko for, at manden ikke vil møde op til den forestående retssag.

Derfor er grundlaget ikke til stede for at frihedsberøve bilisten, der bor i Tyskland.

Skoleelev skal til sygeeksamen, efter hans eksamensopgave forsvandt i posten

Foto: Jeppe Kyvsgaard, TV SYD
Udgivet

Postnord satte gang i et eftersøgningsarbejde, men det lykkedes aldrig at finde de tabte eksamensopgaver. Det må Malthe Magnusson nu tage konsekvensen af.

For Malthe Magnusson og 11 af hans klassekammerater på 9. årgang på Vitaskolen i Esbjerg blev der lagt en dæmper på translokationen onsdag aften.

For selvom de fik overrakt deres eksamensbevis, så stod der under skriftlig matematik, at faget er betinget bestået.

Det skyldes, at deres eksamensopgaver i skriftlig matematik ikke nåede sikkert frem til censoren i Aarhus, fordi der var gået hul på pakken, der blev sendt med Postnord.

Sådan så pakken ud, da den nåede frem til censoren. Foto: Privatfoto

Eneste løsning er at sende de 12 elever op til en sygeeksamen i december.

- Det er irriterende - også fordi jeg skal starte på min mekanikeruddannelse efter sommerferien, og i grundforløbet har jeg ikke matematik til at starte med. Så det bliver lidt sværere, siger Malthe Magnusson, der under alle omstændigheder godt kan starte uddannelsen.

Men det var ikke med skoleleder Ole Lerkes gode vilje at sende Malthe Magnusson og hans klassekammerater op til sygeeksamen på baggrund af en hændelse, som eleverne hverken har lod eller del i.

Han forsøgte derfor at overtale Undervisningsministeriet til at lade elevernes årskarakterer stå som eksamenskarakteren. Men det kunne ikke lade sig gøre.

- Jeg synes, det er ærgerligt. Det er trods alt så sjældent, at sådan noget sker. Kunne man ikke have fundet en løsning for de 12 elever? Det havde jeg virkelig håbet på, siger Ole Lerke, der forstår, at det har lagt en dæmper på det, der skulle have været den endelige forløsning for eleverne.

Ole Lerke er skoleleder for Vitaskolen. Foto: Jeppe Kyvsgaard, TV SYD

Samme frustration sidder Malthe Magnusson nu tilbage med.

- Det er irriterende. Jeg havde håbet, at vi havde fået lov til at ophæve årskarakteren til eksamensbevis i stedet for sygeeksamen, siger Malthe Magnusson.

Heldigvis kan han godt starte på mekanikeruddannelsen efter sommerferien, men han kommer ikke udenom eksamen.

39 opgaver blev reddet

I alt manglede der 51 opgaver fra den kasse, som censoren havde modtaget. Det var originalerne, og der var ikke taget kopier.

Og for at gøre ondt værre var der tale om elever fra to specialklasser, der har fået særlig støtte til deres eksamensforberedelse.

Jeg tror, det her kommer til at ændre vores procedure

Ole Lerke, skoleleder, Vitaskolen

Opgaverne er aldrig blevet fundet, selvom Postnord satte gang i et eftersøgningsarbejde, hvor de gennemgik videoovervågning fra deres terminaler.

- Det er ikke lykkedes at finde de mistede opgaver. Men vi er opmærksomme, hvis de skulle dukke op, lyder det fra Postnords presseafdeling.

Da TV SYD talte med skoleleder Ole Lerke tidligere i juni, luftede han også sine frustrationer over Postnord.

- Vi kontakter selvfølgelig Postnord med det samme og ad flere omgange. Men vi føler ikke rigtigt, at de tager det alvorligt, og vi får sådan nogle standardsvar fra dem hver gang. Noget med at vi skal kontakte afsenderen, hvis vi vil have noget erstatning. Men det er jo os, der er afsenderen, sagde han.

Dengang forsikrede Postnord også om, at de tog sagen alvorligt og gjorde alt, hvad de kunne for at finde de mistede opgaver.

Alligevel lykkedes det skolen at finde frem til 39 af opgaverne på de computere, eleverne havde brugt. Dermed kunne 39 af eleverne undgå den sygeeksamen, som de sidste 12 så altså skal op i til december.

Nu skal jeg bare nyde min sommerferie

Malthe Magnusson, Esbjerg

Vil ændre procedure

Sagen har givet skolelederen stof til eftertanke.

- Jeg tror, det her kommer til at ændre vores procedure. Vi kommer til at sende en kopi, og så beholder vi originalen. Der kan også godt gå noget galt, når vi skal håndtere to sæt af de samme besvarelser. Men så er vi selv herre over fejlene og ikke så afhængige af, hvad andre gør, hvis det går galt, siger Ole Lerke.

Selvom det i starten var et slag i maven for Malthe Magnusson, så fylder det ikke så meget længere.

- Jeg har ikke tænkt så meget over det der med, at jeg skal til eksamen. Det må jeg bare tage, som det kommer. Det er, hvad der sker. Nu skal jeg bare nyde min sommerferie, siger han.

Havnaturfond skal kortlægge havareal og genoprette rev

Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Af Ritzau
Udgivet

Med ny fond afsættes en halv milliard kroner til havmiljøet. Vi stopper årtiers ødelæggelse, siger minister.

Med en ny politisk aftale om en havnaturfond afsættes 500 millioner kroner til genopretning af den danske havnatur frem mod 2030.

Det oplyser miljøminister Magnus Heunicke (S), der torsdag præsenterer aftalen i Miljøministeriet.

Regeringen har indgået aftalen med De Radikale, SF, Enhedslisten og De Konservative.

I aftalen hedder det, at det danske havareal skal kortlægges, og at Taarbek Rev i Øresund samt stenrevet i Storebælt skal genoprettes. Det er indsatser, der skal bruges penge på allerede i 2024.

Havnaturfondens genopretningsindsatser målrettes i de første år områder med et kendt genopretningsbehov. Et af disse områder er Lillebælt, står der i aftaleteksten.

Magnus Heunicke siger på et pressemøde om aftalen, at levestederne i havet skal genoprettes, og langt flere områder skal beskyttes.

- Det her kommer til at gøre en forskel. Vi stopper årtiers ødelæggelse.

Magnus Heunicke bliver spurgt om, hvorfor der er gået så lang tid, før der nu sker noget:

- Der skal ske mange ting samtidig. Vi må kigge fremad og se på, hvordan vi kan gøre det bedre, end det der er gået forkert de sidste 20-30 år. Det må aldrig ske igen, at vi skal så langt ud, før der rettes op.

Der skal desuden udarbejdes et "virkemiddelkatalog" med den seneste viden om maritim naturgenopretning. Og så skal der udvikles "digital infrastruktur til havmiljødata og analyse af kumulative påvirkninger af økosystemet".

Det blev tidligere i år aftalt at bruge en halv milliard kroner fra Grøn Fond til en havnaturfond. Det er altså den, der nu er landet en aftale om indretningen af.

Det er de senere år blevet beskrevet, hvordan de danske have er i dårlig forfatning og har et højt niveau af iltsvind. I september sidste år blev der rapporteret om det værste iltsvind i to årtier.

Iltsvindet har konsekvenser for dyre- og planteliv. Eksempelvis har Miljøstyrelsen vurderet, at iltsvind i juni var skyld i døde fisk og hummere i Limfjorden.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) har fået kritik for sin indsats på området af flere partier.

Nu er han og en række af partier altså klar med penge.

Heunicke har flere gange lovet, at der ville komme nye tiltag for at forbedre havmiljøet.

I 2023, da de negative tal om iltsvindsniveauet kom frem, kaldte han det for "alarmerende".

- Det er alarmerende forhold, og som miljøminister er det min hovedopgave at rette op på det. Vandmiljøet bliver ikke reddet fra den ene dag til den anden. Det tager tid, sagde han dengang i en pressemeddelelse fra Miljøministeriet.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com