18-årig kvindelig fodbolddommer blev spyttet på og kaldt møgluder

Julie Alsbro er 18 år og er fodbolddommer i serie 4. Foto: Privatfoto
Udgivet / Opdateret
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den 18-årige fodbolddommer Julie Alsbro fra Aabenraa blev overfuset af en mange år ældre mandlig fodboldspiller, der har fået seks spilledages karantæne. DBU tager afstand fra episoden.

Der er spillet 64 minutter af fodboldkampen i serie 4 mellem Egernsund KIF og Egen UI på Egernsund Stadion lørdag 5. september. Egernsund består af mænd i 20’erne og 30’erne. Egen UI’s hold er lidt yngre.

Mellem de to hold af voksne mænd løber 18-årige Julie Alsbro fra Aabenraa. Hun er fodbolddommer, og hun har en drøm om at rykke endnu længere op i rækkerne og få en karriere som fodbolddommer i Superligaen.

En af Egernsunds spillere bliver tacklet og appellerer om et frispark, men Julie Alsbro afviser. Spilleren råber ”holdt kæft, hvor er du ringe” i retning mod den unge dommer. På trods af, at hun kun har været dommer siden 2017, så er hun efterhånden blevet vant til lidt af hvert.

- Man kommer ikke uden om tilråb. Der er ofte brok over gule kort, men det har aldrig været fysisk. Det værste, jeg er blevet kaldt, er idiot, siger Julie Alsbro.

Ved næste spilstop giver hun spilleren et gult kort for brok. Men denne gang lader manden det ikke blive ved verbale udfald mod den ambitiøse, unge dommerspire.

Manden puster sig op og går hen mod hende, mens han siger ”du er så fucking ringe” direkte henvendt mod Julie Alsbro, der sender hånden ned i lommen efter det gule kort igen for derefter at finde det røde kort frem.

Sager om trusler og vold mod dommere

Ifølge Politiken har der alene siden 1. august i år været otte sager, hvor spillere i de lavere jyske rækker er blevet udvist for truende adfærd mod dommeren. Og ifølge DBU har der de sidste fem år været 90 sager om direkte vold såsom skub, slag, spyt og halsgreb mod dommere.

Kilde: Politiken

Manden er ved at forlade banen, men da han passerer Julie Alsbro, skubber han til hende, spytter på hende og siger ”møgluder”.

- Jeg står lige et halvt minuts tid og er lidt paf. Jeg står og kigger ud efter ham og ved ikke rigtigt, hvad jeg skal gøre af mig selv. Jeg kan høre nogle af de andre spillere på banen sige: ”kom, så fortsætter vi” og ”kom nu videre”. Jeg får parkeret situationen og finder tilbage i rytmen, siger Julie Alsbro.

Det er først, da hun sætter sig ud i bilen for at køre hjem, at det går op for hende, hvad hun har været udsat for. Så da hun er kommet hjem til Aabenraa, melder hun sagen til DBU.

Det er ikke noget, der påvirker mit ønske om at kravle op ad rangstigen som dommer.

Julie Alsbro, fodbolddommer, Aabenraa

Har ikke skubbet til drømmen

Selvom hændelsen har sat sine spor i Julie Alsbro, så har den alligevel ikke skubbet til hendes urokkelige drøm om at blive dommer på et højere plan.

- Det er ikke noget, der påvirker mit ønske om at kravle op ad rangstigen som dommer. Jeg vil gerne fremad, og jeg vil stadig gerne ud at dømme kampe, siger Julie Alsbro.

Allerede dagen efter iførte hun sig igen den karakteristiske gule trøje  – denne gang som linjedommer.

- Jeg var da lidt ramt efter oplevelsen og havde det lidt svært med at skulle ud og dømme igen  oven på den her hændelse. Men efter at jeg havde dømt den kamp, så synes jeg egentligt, at jeg havde det meget trygt ved at skulle ud og dømme igen, siger Julie Alsbro.

Jeg tror også, at når man kommer højere op, så handler det mere om fodbold end at gå og spytte på dommeren.

Julie Alsbro, fodbolddommer, Aabenraa

Med drømmen om at rykke længere op i rækkerne forudser hun også, at der bliver færre usportslige hændelser.

- Jeg tror, at jo længere man kommer ned i serierne, jo mindre respekt er der for dommeren. Det er ikke lige så pæn fodbold, og så må man have det mere i munden eller i tacklingerne. Jeg tror også, at når man kommer højere op, så handler det mere om fodbold end at gå og spytte på dommeren, konkluderer den unge fodbolddommer.

Selvom spilleren brugte ordet ”møgluder”, så tror Julie Alsbro ikke, at hændelsen har noget at gøre med, at hun er en kvinde.

-  Jeg er overbevist om, at hvis jeg havde været en mand, så havde jeg haft den samme oplevelse. Så var det nok bare noget andet, jeg var blevet kaldt, siger Julie Alsbro.

Sagen med Julie gjorde faktisk, at jeg fik ondt i maven. Det er på ingen måde i orden, og jeg må nok sige, at jeg er utrolig ked af det på Julies vegne, at hun har fået den elendige oplevelse, som ingen dommere overhovedet burde opleve.

Casper Mortensen, formand, Egernsund Kultur- og Idrætsforening

Klubben er ked af sagen

Formanden for Egernsund Kultur- og Idrætsforening, Casper Mortensen, er ked af sagen.

- Det er noget, der på ingen måde hører hjemme i fodbold, og sagen med Julie gjorde faktisk, at jeg fik ondt i maven. Det er på ingen måde i orden, og jeg må nok sige, at jeg er utrolig ked af det på Julies vegne, at hun har fået den elendige oplevelse, som ingen dommere overhovedet burde opleve, siger Casper Mortensen.

Oven på episoden har foreningen haft indkaldt spillerne til et møde, hvor der blev lavet en handlingsplan for spillere, trænere og bestyrelse.

- Vi er en forening for alle, og hvor der skal være plads til alle. Men det står også helt klart, at vi ikke ser den form for opførsel fra nogen i klubben. Med det sagt vil der komme andre konsekvenser, skulle det ske igen. Vi håber, at det vil bære frugt, for at vi sikrer os, at sådan en hændelse ikke sker igen, siger formanden.

Bestyrelsen i Egernsund KIF skal nu drøfte, om episoden får konsekvenser for spillerens fremtid i foreningen.

Har ikke hørt fra Egernsund KIF

Julie Alsbro har hverken hørt fra spilleren eller fra klubben Egernsund KIF.

- Jeg ved ikke, om man kunne have forventet, at klubben gav mig et kald. Men det havde da hjulpet, hvis klubben havde erkendt, hvad der skete og taget afstand til det, siger Julie Alsbro.

Mener du, at Egernsund KIF indirekte retfærdiggør hændelsen ved ikke at have givet dig en undskyldning?

- Jeg ved ikke, om man kan gå så langt at sige, at klubben retfærdiggør det ved ikke at give mig et kald. Men hvis nu klubben havde sagt, at de tog afstand fra det, så vidste jeg, at det ikke handlede om klubben, men at det kun handlede om den ene spiller, siger hun.

Efter TV SYDs henvendelse har formanden for Egernsund KIF oplyst, at klubben nu vil tage kontakt til Julie Alsbro.

- Vi vil selv tage kontakt til Julie i løbet af dagen for at give hende en undskyldning på Egernsund KIF’s vegne og måske få en snak. Og her appellerer vi til, at vi sammen med DBU og Dommerforeningen kan tage en dialog. Jeg synes, der er meget at sige til hende, både personligt og på klubbens vegne. I sidste ende håber jeg, at vi sammen kan hjælpe hinanden med at sætte fokus på problemet og rette op på det, siger formand i Egernsund KIF, Casper Mortensen.

DBU: Ikke befordrende for arbejdet med at rekruttere dommere

Hos DBU tager man også afstand til hændelsen og oplyser, at spilleren er blevet idømt seks spilledages karantæne.

- Jeg synes, det er en kedelig, trist og uheldig sag. Det er på ingen måde acceptabelt, at der er en spiller, der behandler en af vores unge dommere på den her måde. Vi tager afstand fra det, som spilleren har gjort, det hører ingen steder hjemme på en fodboldbane, siger dommerchef i DBU Jylland, Jakob Bille fra Horsens.

Det er ikke særligt befordrende for vores arbejde med at rekruttere nye dommere.

Jakob Bille, dommerchef, DBU Jylland

I DBU ærgrer man sig over sagen, fordi man netop kæmper med at rekruttere og fastholde dommere.

- Det er ikke særligt befordrende for vores arbejde med at rekruttere nye dommere. En sag som den her sætter jo dommergerningen i et dårligt lys. Men de få sager må heller ikke overskygge alt det gode, der er ved dommergerningen, siger dommerchef Jakob Bille.

Hos Egernsund KIF er man enig i vigtigheden af, at dommere som Julie Alsbro bruger tiden på at dømme fodboldkampe.

- Unge dommere er absolut afgørende for fremtiden for fodbolden, og vi har absolut brug for personer som Julie, som har lyst til at være dommere, og derfor er det også vores opgave at sørge for, at sådan noget ikke må ske igen. Alle skal kunne føle sig sikre til seriekampe, og alle skal have en god fodboldoplevelse, siger Egernsund KIF's formand, Casper Mortensen.

Ifølge Jakob Bille er denne sag den første, man har behandlet i disciplinærudvalget mod en kvindelig dommer.

Ifølge Julie Alsbro var der ingen af de andre spillere på banen, der greb ind og bakkede hende op. Men Jakob Bille afviser at gå ind og straffe alle spillere på banen for stiltiende at have set til.

- Vi kan ikke gå ind og lave kollektiv straf. Det er spilleren, som står til ansvar for sine egne handlinger, og det er spilleren, der må tage konsekvensen af det, han nu har gjort, siger Jakob Bille.

Sagen får muligvis også et juridisk efterspil. Ifølge Julie Alsbro er sagen nemlig nu også blevet meldt til politiet.

Hvordan kan man leve med sorg? To mødre mistede et barn – nu giver de bud på svar

Tina Kreutzer (tv) og Dorte Rønne (th) laver sammen podcasten "Livet med sorgen". Foto: Pia Thordsen
Udgivet

Med syv måneders mellemrum mistede Dorte Rønne og Tina Kreutzer fra Vejle deres førstefødte børn i forfærdelige ulykker. Det er der kommet et website, en podcast og en bog til og fra en sørgende ud af.

Taknemmelighed. Hvordan finder man ind til den følelse midt i sit livs værste mareridt?

I årevis havde Tina Kreutzer skrevet taknemmelighedsdagbog. Men nu var hun knust. Ødelagt af sorg efter tabet af sin datter.

En november-morgen i 2022 havde hun fået den værste besked i sit liv: Hendes 23-årige datter var omkommet samme nat. Ramt af et nattog, mens hun sad og tog håndcreme på et helt forkert sted.

I dagene, ugerne og månederne efter ulykken var det som om, sorgen voksede. Ikke kunne være i hendes krop.

Alligevel måtte hun fortsætte. Sætte pennen til papiret og skrive: Taknemmelig for et par timers sammenhængende søvn i nat.

Ingen hjælp at hente

Tina Kreutzer skrev smerten ud. Talte om den. Forsøgte at holde igen. Ikke overvælde folk med den smerte, som til tider voksede uudholdeligt i hendes indre. Indimellem taknemmelig, når andre tog emnet op. Indimellem ikke.

Tina Kreutzer fik malet et billede af sin datter, da hun var død. Foto: Pia Thordsen

Søgte på Facebook efter svar på, hvordan man får smerten til at blive mindre, men fandt intet.

- Jeg tror ikke, der findes et svar, siger hun med et lille smil og med næsten to års afstand til den forfærdelige morgen i november. Med næsten to års erfaring med at være mor til et dødt barn.

Fra en mor til en mor, der har mistet

Og så måske findes der et svar alligevel.  

I hvert fald var Tina Kreutzer ikke i tvivl om, hvad hun måtte gøre, da et vennepar over en middag en aften fortalte om deres nabo, Dorte Rønne, som netop havde mistet sin 22-årige søn.

Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt.

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Lige så meningsløst som Tinas datter, Sara, var han omkommet. Druknet i et vildmarksbad, mens hans venner var gået op for at sove. Han ville ikke med.

Endnu engang måtte Tina skrive. En besked fra en mor der har mistet, til en anden mor der har mistet: Jeg er i samme situation som dig, og du skal vide, jeg er her, hvis du har brug for at tale.

Holder den døde i livet

Det havde Dorte Rønne. Hendes søn døde en fredag i juni 2023. Mandag skrev Tina, og fra da af havde de to kvinder hinanden at tale med om alt det, andre ikke forstod – eller som bare var for meget at forvente, andre skulle kunne forstå eller holde ud at blive ved og ved med at tale om.

Første gang de mødtes, indså de, at de havde noget særligt sammen, som rakte ud over tabet.

Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt, siger Dorte Rønne.

Dorte Rønne og hendes familie laver nye minder sammen. Hvert år fremover vil de holde et "Caspers minde gokart-ræs", hvor familie og venner kæmper om andenpladsen. Førstepladsen kan ingen vinde. Den plejede Casper at kapre, og nu er den hans for altid. Foto: Pia Thordsen

Det blev til et website. Først CASA Memoria: Casper og Saras minde. Så ”Mindernes Hus”. Og en podcast. ”Livet med sorgen”.

De havde begge et behov for at beholde de døde i livet.

- Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv. Ligesom de andre børn, siger Tina Kreutzer.

Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen?

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Vil hjælpe andre

At dele er at hele, står der på forsiden af Mindernes Hus.

Det er noget af det, Tina Kreutzer og Dorte Rønne har lært gennem deres egen sorgproces.

Det hjælper at tale om døden. Om de døde. Om livet og de levende.

- Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen, spørger Dorte Rønne.

Det er dét spørgsmål, de to kvinder afsøger i deres podcast. De spørger sig selv, og andre der har oplevet sorg – har andre indgange til at håndtere sorgen, end de selv har. Professionelle: Præster, bedemænd, psykologer. Helt almindelige mennesker som dem selv. Saras veninder, som har stærke historier om tab og savn, om skyldfølelse over selv at være i live og om frygt for at blive den næste.

Dorte Rønne og hendes mand René Rønne. Han er ikke Caspers biologiske far, men har været i Caspers liv siden han var to år gammel. Foto: Pia Thordsen

De planlægger også at lave sorggrupper, hvor mennesker, der har mistet, kan møde – og forhåbentligt hjælpe – hinanden. Ligesom Tina og Dorte selv har kunnet hjælpe hinanden.

Websitet og podcasten er både hjælp til andre, og hjælp til selvhjælp, erkender de.

Glæder sig over øl på graven

Sorgen har de to kvinder oplevet og håndteret på hver sin måde.

Mens Tina Kreutzer gang på gang har været på ulykkesstedet i Odense for at forsøge at forstå ulykken, har Dorte Rønne aldrig besøgt det sted, hvor hendes søn omkom.

Inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Det ligger ikke langt herfra. Men jeg har ikke haft brug for at se stedet for at forstå, at han ikke er her mere, siger hun.

Lige som Tina Kreutzer har hun valgt ikke at gå ned ad bitterhedens vej.

- Casper kunne være stædig. Og ja, man skal ikke forlade en person i vandet. Men de gjorde det jo ikke med nogen ond hensigt, siger hun. Derfor har hun aldrig været vred på nogen.

Og hun glæder sig, når der står øl fra vennerne på hans grav. Glæder sig over, at de også husker.

Dorte Rønne glæder sig over, at vennerne husker Casper og sætter en øl ved hans grav for at mindes. Foto: Pia Thordsen

Hvis du går gennem helvede

Dorte Rønne har stadig tre hjemmeboende børn.

Tina Kreutzers yngste flytter snart hjemmefra. Hun har tre levende børn, og dem har hun et ansvar for.

- Jeg har jo masser at leve for, siger Tina Kreutzer.

De levende børn er noget af det, der har drevet dem begge ud af sengen om morgenen.

Tina Kreutzer har udgivet en bog med sine tanker gennem det første år efter datterens død. Foto: Pia Thordsen

- Men inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad, siger Tina Kreutzer.

Hun praktiserer det, som Winston Churchill engang anbefalede: Hvis du går gennem helvede, så bliv ved med at gå.

- Jeg bliver nødt til at holde mig selv oppe. Og et af de kneb jeg bruger – en af de ting, der hjælper mig – er at have fokus på det lyse, så jeg ikke dykker. Jeg er virkelig bange for at dykke, fordi jeg bange for ikke at komme op igen, siger hun.

En ny, rædselsfuld følelse

Sorgen kommer og går. Vokser. Fader ud. Vokser igen. Men nu er der kommet en ny følelse: savnet.

- Den følelse er også rædselsfuld, siger Tina Kreutzer.

- Det er en ny følelse – lige som jeg troede, at jeg havde nået et følelsesmæssigt ultimatum, så kommer det her, og jeg har hørt folk sige, at de savner deres døde børn 30 år efter, de er døde. Det er en forfærdelig tanke.

- Inderst inde vil jeg jo slet ikke have, at det her er ægte, og jeg håber stadig på at vågne op. At der er nogen, der siger til mig, at det hele var bare en drøm.

Casper Krogsgaard Klausholm og Sara Kreutzer Rosager står side om side, når deres mødre optager podcasts om livet med sorgen. Foto: Pia Thordsen

Nyudnævnt klimaskole skal rekruttere unge og ufaglærte til erhvervsuddannelserne

Det giver god mening, at netop Rybners i Esbjerg er blevet udnævnt som klimaerhvervsskole, mener Michael Mathiesen. Foto: TV SYD
Udgivet

Rybners i Esbjerg er netop blevet udnævnt som ny klimaerhvervsskole. Det vil gøre de erhvervsfaglige uddannelser mere attraktive for både unge og ufaglærte, mener bestyrelsesformand.

Regeringens udnævnelse af Rybners i Esbjerg som klimaerhvervsskole glæder flere, blandt andet Michael Mathiesen, der er bestyrelsesformand på Rybners og bestyrelsesmedlem i Dansk Industri.

Ifølge ham, vil udnævnelsen nemlig føre til, at flere unge tiltrækkes af erhvervsuddannelserne.

- Jeg tror, vi kan gøre det mere attraktivt at søge ind på erhvervsskolerne, fordi der er mange unge mennesker, der tænker ind i den grønne omstilling og godt kan se, at vi kan ikke blive ved med at bruge ressourcerne, som vi har gjort førhen, fortæller Michael Mathiesen.

Han mener, at uddannelserne på Rybners gøres mere attraktive, ved at skolen nu er udnævnt som klimaerhvervsskole. Blandet andet fordi det, med hans egne ord, er 'sexet', at søge ind som eksempelvis elektriker eller smed, og dermed få lov til at være med til at udfolde den grønne omstilling.

Ikke udelukkende unge mennesker

Selvom den nye titel som klimaerhvervsskole kommer til at tiltrække flere af de unge, så er der også en anden gruppe, der ifølge Michael Mathiesen er vigtig at tiltrække.

- Vi har også brug for at omskole ufaglærte til at varetage nogle af de grønne jobs, som kommer, og det tror jeg også en masse ufaglærte godt kan se sig selv i, siger Michael Mathiesen og uddyber:

- Hvis man ser langt ud i fremtiden, så vil der nok ikke være ret mange arbejdsløse, hvis du får en uddannelse inden for energisektoren.

Esbjerg skal være 'first mover'

Ifølge Michael Mathisen kunne titlen som klimaerhvervsskole ikke være landet i en bedre by end Esbjerg.

- Hvis ikke Esbjerg, så ved jeg ikke, hvor den skulle ligge. Vi har i forvejen en masse grøn energi i byen, forklarer Michael Mathiesen.

Han mener derudover, at det er positivt, fordi der i Esbjerg i høj grad mangler arbejdskraft inden for alle håndværksindustrier.

Han pointerer dog, at det er vigtigt at tiltaget på sigt bredes ud til landets andre erhvervsskoler.

- Nu skal Rybners tage førertrøjen på og være 'first movers' på de grønne uddannelser. Og så skal de ting, der giver mening, udrulles på landets øvrige erhvervsskoler efterfølgende, forklarer Michael Mathiesen og tilføjer:

- Derfor er det jo ikke bare i Esbjerg, det her skal rulles ud. Det er jo over hele landet, vi skal se ind i den grønne omstilling, og se, om vi kan sikre arbejdskraft til den.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com