100 års-hændelse på trapperne i Dybbøl

Udgivet

Som om der ikke var nok at se på i Dybbøl, så kan man her til sommer se en usædvanlig begivenhed i byen. En kæmpe agave er ved at gå i blomst, og det sker kun en gang - så dør den.

Der er noget nærmest mytisk over levende væsener, der lever, vokser og eksploderer i et klimaks af skønhed, blomsterranker eller stjerneskud, og så dør. 

Sådan et levende væsen er agaven.

Agaveplanten i Dybbøl og man kan tydeligt se den allerede meterhøje blomsterstand.

Og netop en agave er på vej mod sit livs klimaks ved kryds i Dybbøl, hvor Aabenraavej og Dybbølgade mødes. 

Den har stået i krydset i mange herrens år, og her til sommer blomstrer den med en to til otte meter høj blomsterstand. Den har allerede lagt an til det med et skud, der er på vej lodret op i vejret.

I nogle tilfælde har agaver levet op til 100 år, før de er gået i blomst og derefter gået til.

Blomstrende agave i Portugal juli 2011. Foto: Wikimedia Commons

I Løgten var der der i 2015 en 57 år gammel agave, der gik i blomst med en otte meter høj blomsterstand.

Og efter omkring 25 år er tiden nu inde for en af agaverne i Dybbøl.

- Det er nogle borgere, der har afleveret den, fordi de ikke længere kunne have den. Den var selvfølgelig ikke så stor, da vi fik den, men især efter at vi pottede den om, er den bare vokset, fortæller Marianne Brohave

Hun er gartner i Sønderborg Kommune og har været med til at passe agaven og dens fem søskende - to af dem i samme kryds og tre i Nordborg - i noget, der ligner 25 år.

Marianne Brohave foran den agave, som hun har været med til at passe i 25 år. Foto: Sari Vangbæk Thyssen, TV SYD

Der findes 221 arter af agaver, og den stammer fra Mellemamerika, Mexico, og så videre. Den er blevet brugt til at lave bast, tovværk og så selvfølgelig tequila.

Men det sidste er så arten 'agave tequiliana' (naturligvis) eller på dansk 'blå agave', mens agaverne i Dybbøl tilhører arten 'agave americana'.

De er så store, at vi har lastbiler til at køre dem

Marianne Brohave, gartner i Sønderborg Kommune

Agavens hjemland antyder, at den er vant til varmere himmelstrøg. Derfor har kommunens folk måttet tage dem ind hver vinter.

De tre agaveplanter i Dybbøl er bare blevet kæmpestore, mens de har stået ved krydset ved Ingo-tanken. Foto: Sari Vangbæk Thyssen, TV SYD

- Vi plejer at tage dem ind ved efterårsferietid, eller når vi kan se, at der er frost på vej, og de er så store, at vi har lastbiler til at køre dem, fortæller Marianne Brohave.

Det betyder så også, at efterhånden som agaverne blomstrer og efterfølgende dør, så vil de ikke blive erstattet af nye agaver, men af planter, der er mere tilpas med at være på vore breddegrader, oplyser Sønderborg Kommune.

Trods succes giver krofatter livsværket videre

Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD
Udgivet

I snart 40 år har Torben Schulz ejet Tyrstrup Kro. Her må de ansatte løbe stærkt, fordi kroens værelser og lokaler stort set altid er fuldt booket.

Manden med en velplejet hestehale og sixpence dækker bordene i klassisk stil med sølvtallerkner, og midt på dem lægger han en stofserviet, der er foldet pænt i dagens anledning.

Torben Schulz har været ejer af Tyrstrup Kro siden 1987, der ligger ved Christiansfeld. Han blev udlært som kok på Tørning Kro og havde store ambitioner for lokalerne.

Derfor han har udvidet kroen op mod ti gange, og i dag er der i alt 27 værelser, som altid er booket.

På kroen holder Torben Schulz fast i den klassiske borddækning med sølvtallerkner og stofservietter. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Klokken 17 dukker de første gæster op til fødselsdagsfejring på kroen. Det er blot et ud af mange selskaber, for kroen har travlt.

Og det er der en god grund til.

- Det er noget helt andet end et hotel. På en kro kan du få noget godt at spise, et godt sted at sove og en god behandling, siger krofatteren.

Her møder du TV SYD's Sommertour 2024:

Sommertour-bussen kører rundt i det syd- og sønderjyske i ugerne 27-32 og sender live fra et nyt sted hver aften klokken 19.30.

Uge 28

Mandag: Riplay Legepark, Ribe

Tirsdag: Skulpturpark Billund

Onsdag: Sønderborg Havnebad

Torsdag: Madsby Legepark, Fredericia

Fredag: Egtvedpigens Grav og Økolariet, Vejle

Medvind for hotellerne

Hotellerne i Syd- og Sønderjylland har de seneste år oplevet medvind.

På ti år er antallet af hotelovernatninger i Region Syddanmark steget markant med omkring 100.000 flere overnatninger i både juni, juli og august.

Hotelovernatninger de seneste ti år:

  • Juni, 2013: 153.964 - Juni, 2023: 226.912

  • Juli, 2013: 178.409 - Juli, 2023: 271.114

  • August, 2013: 178.995 - August, 2023: 272.490

Og den tendens kan de også mærke på kroen i Christiansfeld - især efter coronapandemien.

- Vi er fuldt udlejet, og vi kan ikke få flere ind, siger krofatteren.

Det er meget forskellige mennesker, der besøger den gamle kro. Nogle rejser langvejs for maden, mens andre fejrer større arrangementer som bryllupper, fødselsdage eller konfirmationer på kroen.

I hjertet af kroen

I køkkenet er der fuld gang i gasblussene. Kokkene arbejder på højtryk for at forberede maden til de mange sultne gæster. I alt arbejder fem kokke og ti kokkeelever på kroen.

Køkkenchef Lars Kuijt er ved at stege en steak på det, Torben kalder for komfurernes Rolls Royce – et speciallavet komfur, der er så stort, at de måtte rive en væg ned for at få det ind i køkkenet.

Og der bliver ikke sparet på smørret, for sidste år brugte kokkene 10.600 pakker. En del af smørret er gået til kroens hofret, wienerschnitzlen, der blev serveret 4.200 af for gæsterne sidste år.

Køkkenchef Lars Kuijt er i gang med at stege en steak i en god portion smør. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Giver faklen videre

Efter snart 40 år som ejer af kroen, er Torben klar til at give faklen videre til køkkenchef Lars Kuijt og hans kone, der også arbejder på kroen. Fra 1. januar 2028 overtager parret driften af kroen, men Torben kommer fortsat til at eje bygningerne.

- Det er store sko at skulle udfylde, og vi har arbejdet på overtagelsen i flere år. Jeg glæder mig, men det bliver også hårdt arbejde, siger Lars Kuijt.

For køkkenchefen er der en helt særlig grund til, at han gerne vil overtage Tyrstrup Kro.

Tyrstrup Kro har ligget ved Christiansfeld siden 1756. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

- Vi er som en familie, og vi kan udfolde os, som vi har lyst til. Vi skal ikke først spørge to ledere om lov, som man skal på et hotel, fortæller han.

Og selvom Torben glæder til at give ansvaret videre, betyder det også, at han skal finde ud af, hvem han er, når han ikke længere er kromand.

- Det er jo en livsstil og en del af min identitet. "Hvem er Torben? Det er den tidligere kromand på Tyrstrup", griner han.

Voldsom front ramte Syddanmark - senere gik kraftigt blæsevejr i land

Udgivet

En sjældent kraftig front bevægede sig lørdag henover Danmark og gav skybrud i Sønderjylland - koldfronten blev senere afløst af kraftigt blæsevejr fra vest. TV SYD takker alle, der har delt billeder og videoer med redaktionen.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com