I dag er det hundrede år siden, at verden blev en anden
En chauffør kørte forkert, en tronfølger blev myrdet, og så stod verden i brand. Millioner døde, og verden blev en anden.
Gnisten til Første Verdenskrig springer den 28. juni 1914, da den 18-årige serbiske nationalist Gavrilo Princip skyder og dræber den østrig-ungarnske tronfølger, ærkehertug Franz Ferdinand, og hans kone, Sophie, på åben gade i Sarajevo.
Sm mange andre i Serbien er han provokeret af, at Østrig-Ungarn seks år tidligere havde annekteret kongeriget Bosnien, og netop her den 28. juni på Serbiens nationaldag kører Franz Ferdinand nu æreskørsel i hans by.
Men var ærkehertugens chauffør ikke kørt forkert i Sarajevo den dag, så havde historien været en anden, og millioner mennesker havde måske ikke mistet deres liv.
Krigserklæring
Mordet udløste en krigserklæring fra Østrig-Ungarn til Serbien, og det satte gang i en hurtig kædereaktion af krigserklæringer mellem de europæiske lande, som var for og mod hinanden i et indviklet spind af alliancer.
På den ene side stod Det Russiske Kejserrige, Frankrig, Det Britiske Imperium, Italien og USA, på den anden side Østrig-Ungarn, Det Tyske Kejserrige, Bulgarien og Det Osmanniske Rige (tyrkisk rige fra 129-1922).
Da krigen sluttede fire år senere den 11. november 1918 var omkring 10 millioner civile slået ihjel og lige så mange soldater, heraf omkring 6.000 sønderjyske mænd. Læg dertil millioner og atter millioner af invaliderede.
Krigens konsekvenser var på alle måder enorme. Både Det Tyske Kejserrige, Østrig-Ungarn, Det Osmanniske Rige og Zarstyret i Rusland gik til grunde. Tyskland blev omdannet fra monarki til republik, og landet mistede 13 procent af sit landområde, blandt andet Alsace og Lorraine, til Frankrig samt områder til Polen, Tjekkoslovakiet, Belgien og Danmark (Sønderjylland).
- Dette er ikke en fred. Det er en tyve års våbenhvile.
Mange historikere betegner Første Verdenskrig og dens fredsafslutning som en urkatastrofe og en forløber for den Anden Verdenskrig tyve år senere.
Nogle gange omtales fredsaftalen som freden, der endte al fred, fordi den ikke formåede at fjerne stridighederne imellem landene, og fordi vinderne tog det hele under forhandlingerne i Versailles ved Paris. Sejrherrerne dikterede fredens betingelser til taberne.
Det var Frankrig, Storbritanien og USA plus deres allierede mod Tyskland, og de pålagde Tyskland en giga-krigserstatning på 138 milliarder guldmark, som skulle falde i renter og afdrag frem til 1963. I realiteten betød det, at Tyskland hvert år skulle aflevere fem til seks procent af sit nationalprodukt.
Det var så hårde vilkår, at den britiske økonom Maynard Keynes påpegede, at erstatningerne var så omfattende, at Europas økonomi ikke ville kunne genrejses efter krigen.
Ferdinand Foch, der var øverstkommanderende for de allierede styrker på Vestfronten, sagde:
- Dette er ikke en fred. Det er en tyve års våbenhvile.
En verden af i går og en verden efter
På nationaldagen i Serbiens hovedstad, Sarajevo, den 28. juni 1914, er der flere mordplaner mod Franz Ferdinand.
En bombe rammer ikke præcis og sprænger blot et hul i hans køretøj. Senere kører hans chauffør forkert ind i en gade, og der er unge Gavrilo Princip. Han griber den pludselige mulighed og skyder både Franz Ferdinand og hans hustru.
En måned efter erklærede Østrig-Ungarn krig mod Serbien. En af historiens største masseslagtninger kunne begynde.
Det forandrede den europæiske verden i enhver forstand. Der var en verden af i går og en verden efter.
