Oversigt

Mulig drukneulykke i Haderslev Fjord

I forbindelse med en mulig drukneulykke onsdag eftermiddag, kørte Brand og Redning Sønderjylland ud til en redningsindsats ved udmundingen af Haderslev Fjord.

Det skriver JydskeVestkysten.

- Jeg står på stedet lige nu, siger indsatsleder ved brandvæsnet Lars Krogh, til mediet.

- En person er reddet i land, og vedkommende er i live.

Lars Krogh vil overfor JydskeVestkysten ikke give flere oplysninger om, hvad der er sket forud for redningsaktionen.

Brandvæsnet modtog anmeldelsen klokken 17.26.