Oversigt

Team Esbjerg har fået sin modstander til Champions League-semifinale

Team Esbjerg skal i semifinalen i Champions League møde det stærke ungarske hold Györ.

Det blev en kendsgerning ved tirsdagens lodtrækning i Budapest.

Herrernes Final-4 spilles 8. og 9. juni i Köln. Kvindernes Final-4 afvikles en uge inden 1. og 2. juni i Budapest.

Her var Team Esbjerg det første hold er alle, der kom op af bowlen. Efter nogle minutters ventetid stod det klart, at Györ bliver modstanderen i semifinalen.

Györ har været kendt som en af de bedste klubber på damesiden i en årrække.

Den ungarske klub har vundet Champions League fem gange, nemlig i 2013, 2014, 2017, 2018 og 2019.

I den nuværende trup råder holdet over danskerne Sandra Toft og Line Haugsted.

Team Esbjerg spillede sig frem til semifinalen ved at slå Ferencvaros, ligeledes fra Ungarn.

Den anden semifinale i Final 4 står mellem franske Metz og tyske Bietigheim, der har slået Odense og Ikast ud i de seneste runder.