Flere tusinde ekstra værnepligtige presser kaserner

Med den nye forsvarsaftale, som regeringen og en række partier indgik tirsdag aften, vil der årligt være op mod 7.500 værnepligtige fordelt på både Forsvaret og Beredskabsstyrelsen.

Der er med den nye forsvarsaftale lagt op til, at op mod 7.500 unge af begge køn skal aftjene værnepligt fordelt på 6.500 værnepligtige i Forsvaret og 1.000 i Beredskabsstyrelsen. I dag er der henholdsvis omkring 4.600 og 450 værnepligtige om året.

Desuden får kvinder i Danmark for første gang også værnepligt, og kvindernes værnepligt træder i kraft efter folketingsvalget i 2027.

Fra første januar 2027 er danske kvinder også værnepligtige. Fotoarkiv.
Fra første januar 2027 er danske kvinder også værnepligtige. Fotoarkiv.
Foto: Line Sahl, TV SYD

Den 11 måneder lange tjeneste bliver indledt med fem måneders basisuddannelse, hvilket er en måned længere end den nuværende. Og umiddelbart efter basisuddannelsen venter seks måneders aktiv tjeneste.

Forsvarets tjenestesteder i Syd- og Sønderjylland:

I den periode vil de værnepligtige få supplerende uddannelse og også indgå i Forsvarets opgaveløsning. Det er blandt andet forventningen, at de skal deltage i Hærens 1. Brigade og det jordbaserede luftforsvar.

Officer som professionsbachelor

Der indføres i tillæg til den eksisterende officersuddannelse en ny officersuddannelse som professionsbachelor. Den gør det blandt andet muligt at rekruttere unge til en officersuddannelse direkte fra ungdomsuddannelserne.

Der indføres desuden en kontraktform, hvor sergenter og konstabler optjener ret til uddannelse med løn efter et antal år som fastansat.

Med forsvarsforliget skal der være 1.000 værnepligtige i Beredskabsstyrelsen. I dag er der 450 værnepligtige om året. Fotoarkiv.
Med forsvarsforliget skal der være 1.000 værnepligtige i Beredskabsstyrelsen. I dag er der 450 værnepligtige om året. Fotoarkiv.
Foto: Frank Cilius / Ritzau Scanpix

Regionale kaserner står til markante ændringer

Hærens lette infanteribataljon i Haderslev udrustes med pansrede køretøjer, så dens fleksible enheder bedre kan løse opgaver i verdens brændpunkter og uafhængigt af brigadens indsættelse. 


Hærens 1. Brigade opbygges ifølge Forsvarets oplysninger til en tung brigade på op til 6.000 soldater, der i tråd med NATO’s ambitioner kan indgå i NATO’s beredskabsstyrker på forhøjet beredskab. Brigadens kampkraft opbygges i de kommende år og vil være på plads i 2028.

Ryes Kaserne i Fredericia. Fotoarkiv.
Ryes Kaserne i Fredericia. Fotoarkiv.
Foto: Christian Kallenbach, TV SYD

Tre af 1. Brigades enheder ligger i TV SYD's sendeområder og omfatter Danske Artilleriregiment i Oksbøl, Føringsstøtteregimentet i Fredericia og Efterretningsregimentet i Varde. 

Føringsstøttebataljonen holder til i Fredericia, og står for kommunikationen under indsættelse, og her skal Hærens Taktiske Kommunikations System implementeres.

Hærens lette infanteribataljon i Haderslev udrustes med pansrede køretøjer. Fotoarkiv.
Hærens lette infanteribataljon i Haderslev udrustes med pansrede køretøjer. Fotoarkiv.
Foto: Pia Thordsen, TV SYD

Forsvaret kan endnu ikke oplyse, hvor mange soldater, der skal fordeles rundt på de syd- og sønderjyske kaserner.

Udvidelse af kaserner

Med den udvidede værnepligt og årligt langt flere værnepligtige rundt om på kaserne, vil det også være nødvendigt at udvide kaserner. 

Endnu er det ikke offentliggjort, hvor og hvordan det skal ske. Aftaleparterne er dog enige om, at det kan ske i et samarbejde mellem offentlige og private samarbejder.