Socialdemokratiets Andreas Dyhrberg Andreassen vil alligevel ikke i Folketinget. Han har valgt at trække sig som kandidat til Folketinget i Fredericia, skriver hans parti i en pressemeddelelse.
- Vi havde gerne set, at Andreas var fortsat. Vi har dog den største forståelse og respekt for hans beslutning om at hellige sig sit erhvervsmæssige livsprojekt med avisen.nu, udtaler fungerende formand Karsten Cordtz.
TV SYD kunne tidligere afsløre, at Fredericia Kommune fra 2020 til 2023 har brugt knap to millioner kroner på annoncering hos netmediet Fredericia Avisen til en pris, som var langt højere end nabokommunen Middelfart. Fredericia Avisen ejes af Andreas Dyhrberg Andreassen.