Syd- og Sønderjyderne er trygge og har fået mere tillid til politiet - men to områder skiller sig ud

Tilliden til politiet er vokset i Syd- og Sønderjylland de seneste år og ligger nu over landsgennemsnittet.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I Syd- og Sønderjylland er borgerne mere trygge og har mere tillid til politiet, end danskerne har som helhed - og tilliden er vokset de seneste to år. Dog ikke alle steder.

Solen brager ned over de syd- og sønderjyske villaveje. Og der er sikkert mange, der skal nyde en kold øl på terrassen i de lune sommeraftener, som weekendens vejrprognose byder på.  

Når borgerne hygger sig på hjemmematriklen her i området, er det med en tryghedsfølelse, som er blevet større de seneste år, viser en ny undersøgelse fra Justitsministeriet. 

Vi har haft meget fokus på at komme ud og være til stede lokalt.

Frits Kjeldsen, politidirektør ved Syd- og Sønderjyllands politi

Faktisk svarer 89,7 procent af borgerne i Syd- og Sønderjylland, at de føler sig trygge i deres nabolag. Det tal lød i 2019 på 85,6 procent. Dermed ligger tryghedsfølelsen nu over landsgennemsnittet på 88,1 procent, mens det i 2019 lå på niveau. 

Øget tilstedeværelse

Det er blandt andet politiets tilstedeværelse, der kan være med til at øge tryghedsfølelsen, og hos Syd- og Sønderjyllands Politi har man netop sat en bred pallette af tiltag i søen for at forebygge utryghed de senere år.

- Vi har som politi prioriteret en styrket dialog med lokalsamfundet. Vi har styrket nærpolitiarbejdet nogle steder blandt andet med nye nærpolitistationer og politikontorer. Og samtidig har vi styrket bemandingen flere steder. Så vi har haft meget fokus på at komme ud og være til stede lokalt, forklarer politidirektør ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Frits Kjeldsen.

Samtidig peger han også på flere andre årsager. Blandt andet at nattelivet har været lukket ned som følge af coronapandemien, ligesom der er sket et meget tydeligt fald i antallet af indbrud. 

Og så har politiet også fået et nyt redskab på et område, som ellers er kendt for at skabe utryghed.

- Vi har fået en pakke mod vanvidsbilisme, som nu gør, at vi går ind og laver nogle tydelige markeringer mod vanvidsbilister. Samtidig har vi her i politikredsen haft særlig fokus på knallerter, hvor vi prøver at komme ud og lave nogle gode indsatser i forhold til vanvidskørsel, siger Frits Kjeldsen.

Lav tillid i udsatte områder

Justitsministeriets undersøgelse viser samtidig, at tilliden til politiet generelt er vokset i TV SYDs sendeområde. 

Særligt i store landkommuner, som Varde og Tønder, har befolkningen fået væsentlig mere tillid til, at de får den nødvendige hjælp fra politiet, når behovet opstår. I de to kommuner er tilliden til politiet da også vokset markant. 

Politiforskerens perspektiv

Politiforsker Adam Diderichsen fra Syddansk Universitet siger følgende om tillid:

- Folk baserer deres tillid på erfaring. Tilliden tager tid at opbygge, men den er til gengæld nem at miste. Hvis en person har haft en dårlig oplevelse med politiet, kan det have indflydelse på personens tillid, hvor han eller hun så fortæller det videre. Det er svært at sige præcist, hvilke ting som forbedrer tilliden, men det er på den lange bane, man måler det.

- Tryghed og tillid hænger sammen. I udsatte boligområder hvor der er lavere tillid, er man ikke tryg ved at gå til politiet.

- Politiet lægger meget vægt på tillid. Vi vil alle sammen gerne leve i et samfund, hvor man stoler på politiet og andre myndigheder.

- For at tillid skabes er det også vigtigt, at borgere henvender sig til politiet, når der sker noget.  Det er vi generelt gode til i Danmark, hvor man i andre lande som USA eksempelvis ikke ser politiet som en lige så stor hjælp.


Samme positive billede gør sig ikke gældende, når man vender blikket mod to af Syd- og Sønderjyllands udsatte boligområder. 

Vil kopiere initiativer

Ved områderne Stengårdsvej og Hedelundgårdsparken i Esbjerg har tilliden til politiet begge steder fået et nøk nedad. Faktisk er Hedelundgårdsparken det udsatte boligområde, som har allermindst tillid til politiet på landsplan. Her har kun 78,4 procent af borgerne tillid til politiet mod 81,9 procent i 2019. 

Trygheden er også faldet i området i perioden, mens den til gengæld er steget hos naboerne på Stengårdsvej. Men det har politidirektør Frits Kjeldsen en god forklaring på:

- Der er lavet en generel forskønnelse af området på Stengårdsvej, som ikke er gennemført i samme omfang i Hedelundgårdsparken. Blandt andet med mere lys og åbne områder. Og der er også sat flere kameraer op. Det er tiltag, som kan være med til at få trygheden til at stige. Og når trygheden stiger det ene sted, kan det være med til at rykke balancen hos naboen, siger Frits Kjeldsen.

Stengårdsvej og Hedelundgårdsparken i Esbjerg er to af de steder, hvor tilliden til politiet er lavest. Foto: John Melin, TV SYD

- Hvis man kan stå og kigge over på en nabo, som får en hel masse initiativer iværksat, og man selv har brug for lignende initiativer, men ikke får det. Så kan det være med til at rykke ved tilliden. Det er derfor, vi gerne vil kopiere nogle af de gode initiativer, der er foregået på Stengårdsvej og lægge dem over på Hedelundgårdsparken.

Trygheden har også fået et nøk opad blandt borgerne i Sydøstjyllands politikreds, hvor 89,7 procent føler sig trygge i deres nabolag. I 2019 var det tal 87,7 procent. Samtidig er tilliden til politiet vokset fra 84,5 procent i 2019 til 87,6 procent i 2021 i politikredsen.

Hvis du vil dykke ned i tallene, kan du finde rapporten via linket her.

Kommunen mangler læger, men loven forhindrer hende i at starte praksis

Nadja Westergaard er en af de tre speciallæger, der fra 2026 ønsker at åbne en klinik i Tønder. Foto: BL
M
Udgivet

Tre læger er snart færdiguddannede og ønsker at åbne fælles praksis i Tønder, der af Region Syddanmark er udpeget lægedækningstruet. Men lovgivningen bremser dem.

Region Syddanmark har for nyligt udpeget Tønder Kommune som en lægedækningstruet kommune. Altså kigger kommunen ind i mangel på læger.

Som også omtalt i Fagbladet Boligen, står der heldigvis tre læger klar til at åbne egen praksis i Tønder, når de i 2026 er færdiguddannede speciallæger i almen praksis.

- Vi har fundet et sted, som vi synes er ideelt. Den ligger centralt, tæt på offentlig transport, tæt på centrum og så ligger der et plejecenter lige ved siden af grunden. Så dem der særligt bruger lægen, kan hurtigt komme derhen, fortæller Nadja Westergaard, der er en af de tre læger.

Tønder Andelsboligforening, som har grunden, står ligeledes klar til at opføre et lægehus. Der er allerede tegnet en skitseplan, så lægehuset fremstår ideelt til nutidens behov.

Dermed ligner situationen en win-win-win: Tønder afhjælper lægemangel, lægerne får deres praksis og Tønder Andelsboligforening får besat grunden.

Men sådan er det ikke.

- Som lovgivningen er nu, må vi ikke opføre et lægehus. Det er jo lidt mærkeligt, når vi før har hjulpet samfundet ved at lave børnehaver og plejehjem, som vi har gjort for kommuner, forklarer teknisk chef i Tønder Andelsboligforening, Brian Skou Juhler Larsen.

Skitse over området, som lægehuset i Tønder er tiltænkt at indgå i. Lægehuset er placeret mod venstre midt i billedet. Foto: Salus/Tønder Andelsboligforening

At lægerne står til at blive bremset i deres ønske om at tilføre Tønder Kommune tre tiltrængte læger ærgrer dem.

- Jeg er ked af forhindringerne, og synes det er ærgerligt. Jeg tænker, det er relativt unikt med tre nyuddannede læger, der kan sikre lægedækning i over 20 år, så det vil være en skam, hvis ikke man kan løse det, fortæller Nadja Westergaard.

Hun beretter videre, at hende og de to øvrige læger har kig på to øvrige potentielle bygninger, men da de allerede står bygget, er de ikke indrettet ideelt efter behovene for et lægehus.

- Sammentænk sundhedsreformen og boligaftalen

Hos Tønder Andelsboligforenings tekniske chef, er håbet og appellen, at der på politisk plan bliver kigges ind i problemstillingen.

- Det er vigtigt, at man tænker den kommende sundhedsreform sammen med den nye boligaftale.

- Sundhedsreformen lægger op til mere nærhed, og det skal jo hænge sammen med den boligaftale der kommer. Der er det væsentligt, at man indarbejder, at os i den almene sektor får mulighed for at opføre sundhedshuse, lyder det fra Brian Skou Juhler Larsen.

Brian og Tønder Andelsboligforening har rettet kontakt til Tønder Kommune, og et møde er planlagt i november. Her vil man se på, hvordan man kan indtænke hele området i et kommende lægehus og ikke mindst diskutere kommunens syn på sagen.

Halskæde solgt som "unikt design" fundet på kinesisk webshop

Grafik: Michael Nielsen
Udgivet

Håndlavet vikingehalskæde med unikt design, det var hvad Villy Kim Lauridsen brugte mellem 600 og 800 kroner på. Han blev dog slemt skuffet, da han fandt en identisk halskæde på Wish til omkring 150 kroner.

Da Villy Kim Lauridsen fra Outrup ved Varde bestilte en vikingehalskæde fra en svensk hjemmeside, så han frem til at gå med det "unikke design", som hjemmesiden havde reklameret med.

Villy Kim Lauridsen. Foto: Privatfoto

Samtidig opdagede Villy Kim Lauridsen, at han kunne købe en identisk halskæde på den kinesiske hjemmeside Wish.

- Jeg blev selvfølgelig forarget. Jeg kunne få den samme halskæde for 5 kroner, tror jeg. Hvis jeg havde vidst, at smykket kunne købes på Wish, så tror jeg ikke, at jeg havde købt det, siger Villy Kim Lauridsen.

Selv handler Villy Kim Lauridsen en gang imellem fra den kinesiske hjemmeside Temu.

- Jeg har for nylig købt en Ringenes Herre-figur, som, jeg faktisk synes, er i rigtig god kvalitet, siger Villy Kim Lauridsen, som betalte omkring 250 kroner for figuren.

Mangler gennemsigtighed

Det, der virkelig er Villy Kim Lauridsens anke, er, at han flere gange har oplevet at finde varer på Wish og Temu, som er næsten identiske med varer, han skal betale meget mere for.

- Jeg mistænker virkelig, at nogle butikker køber varer hjem fra Kina til billige penge og sælger dem meget dyrere til os forbrugere. Jeg synes, man som forbruger bliver ført bag lyset, siger Villy Kim Lauridsen.

Grafik: Michael Nielsen

Han påpeger, at det nødvendigvis ikke er et problem, at varerne stammer fra Kina.

- Man må bare acceptere, at produktionen af mange varer kommer fra Kina, men så bør prisen også stemme overens, så jeg som forbruger ikke føler mig snydt, siger Villy Kim Lauridsen.

Derfor køber han heller ikke Dansk Erhvervs udtalelse om, at bare fordi det ligner, er det ikke nødvendigvis det samme produkt.

- Den tror jeg ikke helt på. Der er så mange varer, som bliver produceret i Kina, så hvorfor skulle man lave to forskellige Ringenes Herre-figurer, der ser identiske ud, men som i virkeligheden ikke er det, når det kommer til stykket? Det giver ikke mening, siger Villy Kim Lauridsen.

Told, moms og lønninger

Fagchef for produktregulering, Betina Schiønning, minder om, at de danske butikker har udgifter til moms, told og løn i Danmark.

Samtidig bruger de store summer på kontrol med underleverandører i for eksempel Kina.

- Det er en omkostningsfuld affære at sælge varer, der er dokumenteret lovlige. Det koster at lave kontrol, at teste og få andre til at teste, siger Betina Schiønning.

Samtidig minder projektleder i Forbrugerrådet Tænk, Christel Søgaard Kirkeby, om, at det handler om at være sikret som forbruger.

I Danmark og EU er der krav om sikkerhed, uønsket kemi og mærkning, som europæiske importører og butikker skal overholde. Men sådan er det ikke for de udenlandske spillere.

Og Forbrugerrådet Tænk har i flere test set flere eksempler på varer inden for en lang række varegrupper, som ikke lever op til de europæiske krav, fortæller Christel Søgaard Kirkeby til TV 2.

I sidste uge var erhvervsminister, Morten Bødskov (S), ude at sige, at han vil have skærpet kontrollen med varer fra internetbutikker som Wish og Temu. Det skal gøres for at skærme danske forbrugere fra potentielt farlige og ulovlige produkter.

Det skal ske med et kunstigt intelligent værktøj, der kan screene hjemmesiderne og på baggrund heraf eventuelt forbyde produkterne.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.