For fem år siden ændrede Jonas Thomsens liv sig.  

Det skete en lørdag eftermiddag. Jonas havde købt en scooter, men den kunne ikke køre, og derfor var han taget hjem til en kammerat, for at de kunne 'skrue på den' i fællesskab. 

De fik den til at køre, og de besluttede at tage en prøvetur. Jonas tog ikke hjelm på. 

De kørte sammen på hver deres knallert de første 500 meter ned ad vejen, men der var noget i galt med Jonas' knallert, og han satte farten ned. 

Det næste der skete, husker Jonas ikke tydeligt, men han kørte åbenbart ind i hans kammerat, der holdt stille længere nede ad vejen og og ventede. Det har Jonas i hvert fald fået fortalt. 

Jonas væltede og smadrede med egne ord hele baghovedet. 

Seks uger senere vågnede han op på Odense Universitetshospital.

Indlagt i ét år

Han har fået mange operationer, men de fleste husker han ikke, fordi han var i koma. Han endte med at være indlagt i omkring ét år, og han har været igennem lang tids intens genoptræning.

- Det har været meget hårdt, siger han lavmælt.

Jonas pådrog sig en hjerneskade i ulykken, og derfor sidder han i dag i kørestol. Selvom han er nået langt med genoptræningen, så ville han gerne være nået længere.

- Jeg ville gerne have været oppe at gå igen, men så galt, som jeg har slået hovedet, så kan man nok ikke forvente så meget mere. Desværre, siger han.

I dag bor Jonas i sit eget hjem. Han kan klare sig selv, men kun hvis han får hjælp hver dag. 

Han går stadig til genoptræning, men selv kalder han det vedligehold - for han tror ikke, det bliver meget bedre. Han kan klare sig selv, men kun med daglig hjælp.

Han har også et fleksjob på maskinfabrikken Ejnar Hansen i Broager, som han fik kort tid efter, at han kom hjem. Det har han nu haft i tre år. 

Ud over at han ikke kan bruge sine ben, så er hans hjerne også påvirket på andre måder af skaden. Han har det for eksempel svært med larm og støj, og han bliver hurtigt træt. Alligevel betyder det meget for ham at have et arbejde.

- Det betyder rigtig meget, for jeg kommer ud og snakker med folk. Nogle dage laver jeg meget, og nogle dage laver jeg ikke så meget, men jeg kommer ned og får en kop kaffe og hygger. Ellers havde jeg nok bare siddet herhjemme, siger han.

Hjernetræthed rammer mange

Det er ikke ualmindeligt, at personer med hjerneskader for eksempel har svært ved støj eller situationen med mange mennesker. Det fortæller Randi Fuglsang, som er hjerneskadekoordinator i Sønderborg Kommune.

Hjerneskader rammer meget forskelligt. Det kan både være tab af førlighed og andre fysiske følger, men også mange andre kognitive udfordringer, forklarer hun.  

- Rigtig mange oplever denne her hjernetræthed, hvor de måske ikke har de store fysiske udfordringer, men hvor de bliver så trætte, at de ikke på samme måde kan deltage i arbejdslivet eller det sociale liv, som de tidligere har gjort, siger hun.  

Har været heldig

I dag har Jonas har valgt at acceptere tingene, som de er.

- Der er mange folk, der spørger, hvordan jeg kan være så glad, men jeg har bare valgt at se det på den måde, at jeg kan jo ikke andet. Der er ingen grund til at tude over det, siger han. 

Selvom han ikke er meget for at stille sig frem foran en forsamling, så overvejer han nu at blive tilknyttet Rådet for Sikker Trafik som frivillig og tage ud og fortælle skoleelever sin historie.  

- Hvis jeg bare kan få én til at tage hjelm på, så vil det være rigtig godt. Jeg har været heldig - jeg har været meget, meget heldig, siger han. 

Det handler måske om perspektiv. Han fortæller, at han har haft ti hjerneblødningen i forbindelse med ulykken blandt andet i det område af hjernen, der har med tale at gøre. 

- De vidste ikke, om der var nogen hjemme, da jeg vågnede, siger han.  

Derfor er han - trods alt hvad han har været igennem - glad for, at han er der, hvor han er i dag.