Fik smadret baghovedet og lå seks uger i koma - en tur på en scooter ændrede hans liv

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Uge 11 er lig med international hjerneuge, hvor der sættes fokus på hjerneskader. Sådan en skade ramte 35-årige Jonas Thomsen fra Broager, da en scooterulykke ændrede hans liv på et splitsekund.

For fem år siden ændrede Jonas Thomsens liv sig.  

Det skete en lørdag eftermiddag. Jonas havde købt en scooter, men den kunne ikke køre, og derfor var han taget hjem til en kammerat, for at de kunne 'skrue på den' i fællesskab. 

De fik den til at køre, og de besluttede at tage en prøvetur. Jonas tog ikke hjelm på. 

De kørte sammen på hver deres knallert de første 500 meter ned ad vejen, men der var noget i galt med Jonas' knallert, og han satte farten ned. 

Det næste der skete, husker Jonas ikke tydeligt, men han kørte åbenbart ind i hans kammerat, der holdt stille længere nede ad vejen og og ventede. Det har Jonas i hvert fald fået fortalt. 

Jonas væltede og smadrede med egne ord hele baghovedet. 

Seks uger senere vågnede han op på Odense Universitetshospital.

En scanning af Jonas Thomsens kranie efter ulykken viser, hvor slemt det stod til. Foto: Privatfoto

Indlagt i ét år

Han har fået mange operationer, men de fleste husker han ikke, fordi han var i koma. Han endte med at være indlagt i omkring ét år, og han har været igennem lang tids intens genoptræning.

- Det har været meget hårdt, siger han lavmælt.

Jonas pådrog sig en hjerneskade i ulykken, og derfor sidder han i dag i kørestol. Selvom han er nået langt med genoptræningen, så ville han gerne være nået længere.

- Jeg ville gerne have været oppe at gå igen, men så galt, som jeg har slået hovedet, så kan man nok ikke forvente så meget mere. Desværre, siger han.

Hjerneugen

Uge 11 er international hjerneuge. I den forbindelse sætter blandt andre Sønderborg Kommune fokus på hjerneskader med forskellige arrangementer.

Se mere på Sønderborg Kommunes hjemmeside

I dag bor Jonas i sit eget hjem. Han kan klare sig selv, men kun hvis han får hjælp hver dag. 

Han går stadig til genoptræning, men selv kalder han det vedligehold - for han tror ikke, det bliver meget bedre. Han kan klare sig selv, men kun med daglig hjælp.

Han har også et fleksjob på maskinfabrikken Ejnar Hansen i Broager, som han fik kort tid efter, at han kom hjem. Det har han nu haft i tre år. 

Ud over at han ikke kan bruge sine ben, så er hans hjerne også påvirket på andre måder af skaden. Han har det for eksempel svært med larm og støj, og han bliver hurtigt træt. Alligevel betyder det meget for ham at have et arbejde.

- Det betyder rigtig meget, for jeg kommer ud og snakker med folk. Nogle dage laver jeg meget, og nogle dage laver jeg ikke så meget, men jeg kommer ned og får en kop kaffe og hygger. Ellers havde jeg nok bare siddet herhjemme, siger han.

Hjernetræthed rammer mange

Det er ikke ualmindeligt, at personer med hjerneskader for eksempel har svært ved støj eller situationen med mange mennesker. Det fortæller Randi Fuglsang, som er hjerneskadekoordinator i Sønderborg Kommune.

Hjerneskader rammer meget forskelligt. Det kan både være tab af førlighed og andre fysiske følger, men også mange andre kognitive udfordringer, forklarer hun.  

- Rigtig mange oplever denne her hjernetræthed, hvor de måske ikke har de store fysiske udfordringer, men hvor de bliver så trætte, at de ikke på samme måde kan deltage i arbejdslivet eller det sociale liv, som de tidligere har gjort, siger hun.  

Randi Fuglsang er hjerneskadekoordinator i Sønderborg Kommune.

Har været heldig

I dag har Jonas har valgt at acceptere tingene, som de er.

- Der er mange folk, der spørger, hvordan jeg kan være så glad, men jeg har bare valgt at se det på den måde, at jeg kan jo ikke andet. Der er ingen grund til at tude over det, siger han. 

Selvom han ikke er meget for at stille sig frem foran en forsamling, så overvejer han nu at blive tilknyttet Rådet for Sikker Trafik som frivillig og tage ud og fortælle skoleelever sin historie.  

- Hvis jeg bare kan få én til at tage hjelm på, så vil det være rigtig godt. Jeg har været heldig - jeg har været meget, meget heldig, siger han. 

Det handler måske om perspektiv. Han fortæller, at han har haft ti hjerneblødningen i forbindelse med ulykken blandt andet i det område af hjernen, der har med tale at gøre. 

- De vidste ikke, om der var nogen hjemme, da jeg vågnede, siger han.  

Derfor er han - trods alt hvad han har været igennem - glad for, at han er der, hvor han er i dag. 

Jonas Thomsen har i dag accepteret, at han formentlig kommer til at sidde i kørestol resten af sit liv.

Kommunen mangler læger, men loven forhindrer hende i at starte praksis

Nadja Westergaard er en af de tre speciallæger, der fra 2026 ønsker at åbne en klinik i Tønder. Foto: BL
M
Udgivet

Tre læger er snart færdiguddannede og ønsker at åbne fælles praksis i Tønder, der af Region Syddanmark er udpeget lægedækningstruet. Men lovgivningen bremser dem.

Region Syddanmark har for nyligt udpeget Tønder Kommune som en lægedækningstruet kommune. Altså kigger kommunen ind i mangel på læger.

Som også omtalt i Fagbladet Boligen, står der heldigvis tre læger klar til at åbne egen praksis i Tønder, når de i 2026 er færdiguddannede speciallæger i almen praksis.

- Vi har fundet et sted, som vi synes er ideelt. Den ligger centralt, tæt på offentlig transport, tæt på centrum og så ligger der et plejecenter lige ved siden af grunden. Så dem der særligt bruger lægen, kan hurtigt komme derhen, fortæller Nadja Westergaard, der er en af de tre læger.

Tønder Andelsboligforening, som har grunden, står ligeledes klar til at opføre et lægehus. Der er allerede tegnet en skitseplan, så lægehuset fremstår ideelt til nutidens behov.

Dermed ligner situationen en win-win-win: Tønder afhjælper lægemangel, lægerne får deres praksis og Tønder Andelsboligforening får besat grunden.

Men sådan er det ikke.

- Som lovgivningen er nu, må vi ikke opføre et lægehus. Det er jo lidt mærkeligt, når vi før har hjulpet samfundet ved at lave børnehaver og plejehjem, som vi har gjort for kommuner, forklarer teknisk chef i Tønder Andelsboligforening, Brian Skou Juhler Larsen.

Skitse over området, som lægehuset i Tønder er tiltænkt at indgå i. Lægehuset er placeret mod venstre midt i billedet. Foto: Salus/Tønder Andelsboligforening

At lægerne står til at blive bremset i deres ønske om at tilføre Tønder Kommune tre tiltrængte læger ærgrer dem.

- Jeg er ked af forhindringerne, og synes det er ærgerligt. Jeg tænker, det er relativt unikt med tre nyuddannede læger, der kan sikre lægedækning i over 20 år, så det vil være en skam, hvis ikke man kan løse det, fortæller Nadja Westergaard.

Hun beretter videre, at hende og de to øvrige læger har kig på to øvrige potentielle bygninger, men da de allerede står bygget, er de ikke indrettet ideelt efter behovene for et lægehus.

- Sammentænk sundhedsreformen og boligaftalen

Hos Tønder Andelsboligforenings tekniske chef, er håbet og appellen, at der på politisk plan bliver kigges ind i problemstillingen.

- Det er vigtigt, at man tænker den kommende sundhedsreform sammen med den nye boligaftale.

- Sundhedsreformen lægger op til mere nærhed, og det skal jo hænge sammen med den boligaftale der kommer. Der er det væsentligt, at man indarbejder, at os i den almene sektor får mulighed for at opføre sundhedshuse, lyder det fra Brian Skou Juhler Larsen.

Brian og Tønder Andelsboligforening har rettet kontakt til Tønder Kommune, og et møde er planlagt i november. Her vil man se på, hvordan man kan indtænke hele området i et kommende lægehus og ikke mindst diskutere kommunens syn på sagen.

Halskæde solgt som "unikt design" fundet på kinesisk webshop

Grafik: Michael Nielsen
Udgivet

Håndlavet vikingehalskæde med unikt design, det var hvad Villy Kim Lauridsen brugte mellem 600 og 800 kroner på. Han blev dog slemt skuffet, da han fandt en identisk halskæde på Wish til omkring 150 kroner.

Da Villy Kim Lauridsen fra Outrup ved Varde bestilte en vikingehalskæde fra en svensk hjemmeside, så han frem til at gå med det "unikke design", som hjemmesiden havde reklameret med.

Villy Kim Lauridsen. Foto: Privatfoto

Samtidig opdagede Villy Kim Lauridsen, at han kunne købe en identisk halskæde på den kinesiske hjemmeside Wish.

- Jeg blev selvfølgelig forarget. Jeg kunne få den samme halskæde for 5 kroner, tror jeg. Hvis jeg havde vidst, at smykket kunne købes på Wish, så tror jeg ikke, at jeg havde købt det, siger Villy Kim Lauridsen.

Selv handler Villy Kim Lauridsen en gang imellem fra den kinesiske hjemmeside Temu.

- Jeg har for nylig købt en Ringenes Herre-figur, som, jeg faktisk synes, er i rigtig god kvalitet, siger Villy Kim Lauridsen, som betalte omkring 250 kroner for figuren.

Mangler gennemsigtighed

Det, der virkelig er Villy Kim Lauridsens anke, er, at han flere gange har oplevet at finde varer på Wish og Temu, som er næsten identiske med varer, han skal betale meget mere for.

- Jeg mistænker virkelig, at nogle butikker køber varer hjem fra Kina til billige penge og sælger dem meget dyrere til os forbrugere. Jeg synes, man som forbruger bliver ført bag lyset, siger Villy Kim Lauridsen.

Grafik: Michael Nielsen

Han påpeger, at det nødvendigvis ikke er et problem, at varerne stammer fra Kina.

- Man må bare acceptere, at produktionen af mange varer kommer fra Kina, men så bør prisen også stemme overens, så jeg som forbruger ikke føler mig snydt, siger Villy Kim Lauridsen.

Derfor køber han heller ikke Dansk Erhvervs udtalelse om, at bare fordi det ligner, er det ikke nødvendigvis det samme produkt.

- Den tror jeg ikke helt på. Der er så mange varer, som bliver produceret i Kina, så hvorfor skulle man lave to forskellige Ringenes Herre-figurer, der ser identiske ud, men som i virkeligheden ikke er det, når det kommer til stykket? Det giver ikke mening, siger Villy Kim Lauridsen.

Told, moms og lønninger

Fagchef for produktregulering, Betina Schiønning, minder om, at de danske butikker har udgifter til moms, told og løn i Danmark.

Samtidig bruger de store summer på kontrol med underleverandører i for eksempel Kina.

- Det er en omkostningsfuld affære at sælge varer, der er dokumenteret lovlige. Det koster at lave kontrol, at teste og få andre til at teste, siger Betina Schiønning.

Samtidig minder projektleder i Forbrugerrådet Tænk, Christel Søgaard Kirkeby, om, at det handler om at være sikret som forbruger.

I Danmark og EU er der krav om sikkerhed, uønsket kemi og mærkning, som europæiske importører og butikker skal overholde. Men sådan er det ikke for de udenlandske spillere.

Og Forbrugerrådet Tænk har i flere test set flere eksempler på varer inden for en lang række varegrupper, som ikke lever op til de europæiske krav, fortæller Christel Søgaard Kirkeby til TV 2.

I sidste uge var erhvervsminister, Morten Bødskov (S), ude at sige, at han vil have skærpet kontrollen med varer fra internetbutikker som Wish og Temu. Det skal gøres for at skærme danske forbrugere fra potentielt farlige og ulovlige produkter.

Det skal ske med et kunstigt intelligent værktøj, der kan screene hjemmesiderne og på baggrund heraf eventuelt forbyde produkterne.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.