Kolding sætter vindmøller på standby

Kolding Kommune har udskudt alle vindmølle-projekter indtil videre. Det sker på grund af usikkerhed om støj.

Kolding Kommune sætter nu alle vindmølleprojekter på standby. Kommunen vil ikke sætte vindmøller op i åbent land, så længe det er usikkert, hvor meget støjen fra møllerne skader borgerne.

Kolding Kommune har ellers længe arbejdet på at sætte vindmøller op i landsbyen Taps og været på udkig efter flere steder til møller. Men det er uskudt

For fire år siden pålagde regeringen landets komuner at finde egnede steder at placere vindmøller på op til 150 meters højde. Det vil sige, at kommunerne i fællesskab skal finde plads til møllerne, der i alt skal kunne producere halvdelen af landets elforbrug i 2020.

Kolding Kommune går derfor imod regeringen.

Borgmester Jørn Pedersen har forsøgt at fremskaffe dokumentation for, hvor lidt eller meget lavfrekvens-støj skader, men da det ikke er lykkedes, vil han ikke gennemføre vindmølle-projekter lige nu.